Presledelse
Eksempler på presledelse:
Deadline skal overholdes! Ingen indvendinger.

Presledelse er således ledelse, hvor resultaterne alene tæller uden, at man samtidigt har nødvendig fokus på personalepleje, motivation og værdier. I disse år, hvor der i stigende grad fokuseres på udbrændthed og stress, må vi i langt højere grad fokusere på presledelse og sørge for at minimere følgevirkningerne. Det er netop her den patogene ledelse i særlig grad slår igennem med alt for mange og lange, unødvendige sygemeldinger. Ledere (inkl. politiske ledere) må være parat til en gang imellem at erkende, at en plan ikke altid holder, og man kan blive nødt til at lave planen om med udskydelse af deadlines som konsekvens. Både på kort og lang sigt er det en menneskelig og økonomisk nødvendighed. Et enkelt middel til at lave bedre planer er at involvere medarbejderne og sikre accept af aktiviteter, milepæle og deadlines - i stedet for blot at "diktere" et eventuelt urealistisk forløb, som den dårlige leder så med al magt vil søge at presse igennem.
Et eksempel på dette er familie- og forbrugerministeriets (og folketingets) krav om effektivisering af fødevareregionernes kontrolbesøg (jf. ovennævnte case). Det er et alvorligt politisk ansvar at sikre, at planerne er realistisk gennemførlige ved at høste relevant erfaring fra de udførende medarbejdere.
Udmøntningen af regeringens strukturreform er en problematik, hvor presledelse naturligt kunne høre hjemme. Man kan også tale om presledelse, når man gennemtvinger den ene forandring efter den anden:
”I den offentlige sektor er der et stort forandringstyranni. Man laver hele tiden ændringer, som ikke giver folk tid til at fungere, før man laver en ny ændring. Det er enormt opslidende. Samtidig er der en voldsom kontrol- og mistillidskultur i det offentlige.”
Tage Søndergaard Kristensen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Presledelse ligner lidt det, der af Daniel Goleman betegnes som "temposætteren", og Adizes store "P": Paei.
Psykosociale faktorer
Når man vurderer disse ledere og deres håndtering af psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, når man frem til at forsømmelserne særligt (i større eller mindre grad) omfatter: