Politisk ledelse
Politisk ledelse indeholder et eget skisma, idet "alle" principielt kan blive ledere helt uden erfaring eller uddannelse. Også derfor går det galt.
Dette er et interessant eksempel på, hvorledes politisk information kan fordrejes:
(Der henvises til AF's tidligere meget omtalte system: "Amanda". Kilde: "Computerworld" Efter idé af Jørgen Krogh Larsen.)
Ofte hører man, at offentligt ansatte får mundkurv på, og man hører oven i købet, at nogle afskediges, fordi de sender et læserbrev til en avis. Måske kunne skatteborgerne have sparet mange millioner kroner, hvis AMANDA-medarbejdere havde fortalt den rigtige sammenhæng i pressen, når nu deres ledere ikke VILLE høre sandheden.
Alle kan naturligvis ikke gå rundt hele tiden og kommunikere via pressen, men det er et godt udgangspunkt at lytte til medarbejderne, da de i sagens natur er dem, der bedst ved hvor skoen trykker - i deres daglige arbejde - jf. tegningen ovenfor. Og det kan være godt for skatteyderne og til gavn for os alle hvis urimeligheder slipper ud i pressen.
Derfor: Ledere bør opfordre medarbejderne til at give deres mening til kende og værdsætte dette. Selv har jeg til tider meldt det ud som et succeskriterium, at den enkelte siger til og fra. Ellers sidder lederen ofte i en situation, hvor man ikke har tilstrækkelig viden om de faktuelle forhold til at kunne træffe de rigtige beslutninger.
Man kan naturligvis anlægge den betragtning, at politisk ledelse ikke bør være en særskilt kategori under "patogen ledelse", idet politiske ledere jo rummer elementer fra diktatorisk, psykopatisk, svag og presledelse. Politisk ledelse er dog yderst interessant, da det hypotetisk antages, at patogen ledelse er særligt fremherskende hér. Det er også interessant at iagttage en politisk leder. Se eksempelvis på en partileder. Hvilken lederstil hersker i partiet? Hvis vedkommende også er minister: Hvilken lederstil hersker i ministeriet og i ministeriets resortinstitutioner? Er det samme lederstil/menneskesyn/holdninger? Eller er der tale om vidt forskellige situationer/handlinger? Og er der væsentlige modsætninger?
Politiske ledere er ministre, borgmestre, partiledere, m. fl.: Altså personer, der er politisk valgt. Der menes altså ikke "blot" ledere i den offentlige sektor!
Der er stor fokus på kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, og der bliver snakket om "den gode ledelse" og "gode lederdyder", men "politisk ledelse" nævnes ikke med ét ord! OG det er måske dér, der er aller mest brug for lederudvikling?