Case 1.

Et sygehus fik ny direktør for nogle år siden. Som økonom gik han mest op i, at budgetterne blev overholdt.

Efterhånden som han følte sig mere hjemme i jobbet, blev han mere og mere krævende, og i løbet af et års tid udviklede tingene sig:

Til ledermøder var der efterhånden et meget væmmeligt klima: Aggressioner, diktatorisk metodik, nedgørelser, manipulationer i et sådant omfang, at  forstanderen sagde: ”Jeg deltager ikke i disse møder mere med mindre, du taler ordentligt og styrer dig!”. Direktørens kommentar: ”Det er MIG, der bestemmer, og du SKAL deltage i møderne!”

Direktøren brød sig ikke om sygeplejersker: ”De har jord i hovedet”, sagde han.

Direktøren begik ingen fejl iflg. ham selv. Han gik bag ryggen på folk, og han kunne forfølge folk og isolere dem, der var uenige med ham. Forstanderen blev også frosset ud i perioder.

Direktøren var magtsyg og autoritær. Han var IKKE til at hugge eller stikke i. Flere blev nedbrudt og sagde op.  

Direktøren kunne manipulere personer, så nogle faldt til patten og føjede ham.

Amtet gjorde i lang tid intet på trods af en lind strøm af klager. Da de så endelig gik i gang, forløb lang tid med mæglingsforsøg, som intet førte med sig.

Han var god til at styre økonomien men en elendig personaleleder. Han gjorde sig klog på hvad som helst (sundhedsfagligt) uden at have begreb om det.  

Amtet var glad for, at der var styr på økonomien!

Forstanderen holdt op pga. direktøren, men han var efterhånden oppe i alderen).

I flere år spredte denne direktør skræk og rædsel omkring sig. Alligevel gik der otte år, før han blev fyret!