Psykosocial arbejdsmiljømodel
Hvis der er en eller flere psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, der forsømmes, risikerer lederen, at medarbejderne demotiveres eller mistrives. Der har de seneste årtier været forsket en del i psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og disses påvirkning af medarbejderne. En arbejdsmiljømodel kan se således ud:

Modellen skal læses således: De psykosociale arbejdsmiljøfaktorer er et resultat af individets møde med arbejdsmiljøet og beskriver forholdet mellem miljøets krav og personens ressourcer. Den arbejdspsykologiske forskning har vist, at overstiger kravene ressourcerne, vil personen være i en risikosituation, der kan føre til stress og andre psykiske belastningsreaktioner. Medarbejderne er forskellige som personer og er deres evne til at tackle (problemtackling) er forskellig. Så de krav én person møder, kan være uden betydning for tilfredsheden, mens andre kan føle kravene tyngende med stress og konsekvenser for helbredet som følgevirkninger.
Således betyder det, at lederen må sørge for at de krav, der stilles til den enkelte medarbejder, svarer til dennes viden og personlige færdigheder. Dette kræver så yderligere, at lederen må være en god menneskekender for at håndtere disse krav. Hvis lederen klarer dette godt, så trives medarbejderne, og der er gode forudsætninger for personlig og organisatorisk vækst.
Omvendt forholder det sig, hvis lederen negligerer eller forsømmer disse faktorer. Så er sygdom og sygefravær i værste fald konsekvensen. Man kan således sige, at de eksisterende psykiske (eller psykosociale) arbejdsmiljømodeller understøtter tanken om, at ledelse kan medføre syge medarbejdere!
Man må dog ikke underkende, at medarbejderne (og kollegerne) har et stort medansvar. Man må som medarbejder sige til og fra, når der er opgaver eller deadlines, man ikke lige kan klare, eller når man oplever en kollega, der viser tegn på stress eller som er udsat for eksempelvis chikane!
For yderligere informationer: Se Mogens Agervold, eksempelvis:
http://www.at.dk/~/media/B487CBE9132248E5AC0476494D629E50.ashx